Der kan siges meget om Big-Bent, og det gør vi også - men han er samtidig den menneskelige udgave af en GPS, hvis man kunne stille den til "kønne ture".

Ingen var rigtigt klar over, hvad vi skulle ud og kigge efter, men efter lidt manglende gøren opmærksom på sig selv og pludselige tjek af eget dækmønster meld-te Big-Bent sig som front-indianer. Resten af stam-men kunne ånde lettet op, og så var det jo ingen sag at komme af sted!

Det var en ganske lun og stille aften, en af dem, der ikke findes så mange af, så det var en stor fornøjel-se at kringle os gennem de mange sving og over de mange bakker på vestfyn. I Tommerup standsede vi kort, og her foreslog front-indianeren, at vi kørte til Nårup for at se, hvordan Galaksen var kommet til at se ud (front-indianeren havde også været front-indianer på dette projekt). Mange var blevet tørstige eller manglede sukker, og vi stoppede ved en tank-station for lige at få dækket dette behov (der var en enkelt forkølet, og den medbragte rygsæk bar præg af at være udstyret til at skulle overleve en evt. kom-mende istid - så evt. handel var ikke nødvendigt dér). Den sædvanlige fulderik ved en tank tog opstilling - han havde også haft motorcykel engang, en BSA 441.

Galaksen i Nårup er et dejligt sted, opstået fra 4 fod-boldbaner, som er samlet til 1 bane kombineret med et af beboerne flot anlagt offentligt samlingssted. Her blev vi et godt stykke tid, til det endelig lykkedes at få fjernet Landstrygerne fra legepladsen.

Vi vidste, at vi skulle til Ørsbjerg, men ikke hvad vi skulle kigge efter, så vi passerede igennem og endte i en skov ved nogle spejderhytter. Flot var der og helt stille - ja, helt stille var så meget sagt, for da øre-propperne blev taget ud, var der jo et inferno af fug-lesang.

Så kringlede vi os videre, op og ned, ud og ind og ved 21-tiden valgte vi at vende næsen hjemad. Solen var på vej ned, og det blev hurtigt koldere. På en raste-plads sraæmpe vi næsten livet af en familie - de kunne jo ikke vide, at vi bare skulle vælge motorvej eller ej. Det blev motorvej, og så skiltes vi lidt efter lidt - team Årslev tog sydpå, og resten af stammen kunne selv finde vej til Odense, Munkebo og Kerte-minde.

Stammen bøjer sig ydmygst i støvet og siger tak for den kønne tur!!