Tur til Tåsinge? Ja, det tror I, men sådan blev det ikke! Vi var, som altid, at finde ved Statoil og ventede på de sidste snøvlehoveder. Ting kan blive spændende, når man står og venter. En off-roader-cross-maskine med to uden hjelm på og uden plader naturligvis, satte af sted fra tanken. Hvad de ikke havde set, var en motorcykelbetjent, der lige havde tanket, men han havde set dem. De stak af, da de så ham, han optog forfølgelsen, og vi skulle tage os selv i ikke at sætte efter for at se, hvordan det endte.

Som sagt gik turen til Tåsinge, men da vi kun var 5, blev vi enige om at køre lidt rundt og ende ude hos Grethe, som havde stillet kaffe i udsigt. Det blev en rigtig bytur, som vi faktisk  ikke har haft så mange af. Vi er jo ikke vant til at starte med lidt spændende politijagt, så vi var i humør til noget nyt og satte "fejebladet" op foran (oversættelse: Kenn kørte forrest). Vi kørte ned langs havnen og ud til den rustende Odinsbro. Snakken gik, men med lidt overtalelse lykkedes det at få kvinderne på holdet til at holde op med at knævre, og så kørte vi til Hans Christian Andersen Airport International. Her fik vi en øl, iagttog et lille fly lette uden at vide, at det senere ville sætte 4 faldskærmsspringere ud. Vi har før set dem på afstand (læs evt. om turen til Stige Ø), men nu fløj de rundt lige over hovederne på os. Da de var landet, og vi var færdige med vores øl, fik vi endelig kontakt til Grethe, og vi kørte derud.

Hos Grethe fortsatte en hyggelig aften og efter at have sagt ordentligt farvel denne gang, kørte vi stille og roligt hjemad.