Tur ud i det blå



En tur ud i det blå kan også trække folk til -  og Benny! 9 mc'er mødte op uden nogen som helst forventninger, andet end Bent skulle køre forrest. Det krævede dog lidt overtalelse, men efter at have fastsat Skærbæk Havn som mål, formåede vi alligevel at danne den sædvanlige kolonne.

Et truende skydække og varslet om snarligt mørke fik os til at vælge den snorlige gamle landevej mod Middelfart.


Der er altid nogen, der er sultne eller tissetrængende, så da vi landede ved Skovgrillen i Middelfart, strøg disse to grupper hurtigt hvert til sit.

Det truende skydække var blevet endnu tykkere og mørkere mod SV, så Benny foreslog, at vi kørte mod Vejle, hvor det så lysere ud og  besøgte Helen. Kaffe behøvede hun ikke at stå med, for da det var en tur ud i det uvisse, var der medbragt kaffe og brød - så kan vi da kun være velkomne!


Altså endte aftenen med, at Helen fik gæster en lille times tid, inden vi måtte bryde op, da både regn og aftenmørke var på vej. Tak til Helen for at ville huse os.

Hjemturen foregik ad motorvejen, en lettere turbulent tur pga. den megen vind. Vi sagde go'nat på Kildebjerg rasteplads og kørte herefter hver til sit.

© 2009 Landstrygerne.dk