Herregårdsturen 2014.

     Velkommen til

        Landstrygernes

                  hjemmeside

Vi mødtes som sædvanligt på tanken denne dejlig søndag formiddag den 22. juni kl. 10.00 for at afvikle den årlige og efterhånden traditionsrige herregårdstur. Der var lidt mande/kvindefrafald, idet Michaell C, Torben, Lene og Anitha desværre ikke kunne deltage. Efter lidt smalltalk og takken vor herre for godt vejr, drog vi ud over stepperne. Det er måske lidt af en overdrivelse, idet køretiden mest bestod i at vente på grønt lys i lyskrydsene, men omsider nåede vi de første mål på turen, nemlig:

BLANGSTEDGÅRD:

Det er jo bemærkelsesværdigt, at man så tæt på Odense centrum finder en herregård med så righoldig en historie, der strækker sig helt tilbage fra år 1309 og frem til et nutidigt højdepunkt i 1988, hvor Odense Kommune fejrede sit 1000-års jubilæum med en boligudstilling på Blangstedgård. En udstilling, der blev besøgt af 110.000 gæster fra både ind- og udland.

Men tilbage til historien: fra tidernes morgen har Blangstedgård været ejet af de skiftende katolske biskopper i Odense, der benyttede herregården som lyststed og sommerresidens. Samtidig var Blangstedgård uden tvivl en økonomisk hjørnesten for kirken, og for Jens Andersen Beldenak, der tiltrådte som biskop i 1502, spillede Blangstedgård uden tvivl en væsentlig rolle i bispens forsøg på at styrke sin position i forhold til de verdslige magter. Ved reformationen i 1536 blev gården inddraget under kronen, og derefter i 1540 overdraget til Gråbrødre Hospital i Odense som økonomisk grundlag for at drive hjemsted for fattige fynboer. Fra omkring 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet var der forskellige private ejere af Blangstedgård. En af dem var E. A. Lüders, der købte gården i 1822. Han døde på Blangstedgård i 1849 og er begravet i et familiegravsted i lunden syd for de ældste bygninger. Der har efterfølgende været en forpligtigelse for ejerne til at vedligeholde gravstedet, men vi må desværre ved selvsyn konstatere, at der ikke leves op til denne forpligtigelse, da gravstedet absolut ikke tager sig ud fra sin pæneste side.

Efter en besigtigelse i strålende solskin og en kort tur gennem bebyggelsen, krydsede vi Lundved Å imod kørselsretningen - vi er da Landstrygere, er vi ikke? - og fortsatte mod næste stop på turen, som var:

ODENSE SLOT:

Køreturen til Odense centrum med en flok Landstrygere på slæb er noget af en opgave. Lyskurve i dagens DK er ikke designet for Landstrygere, eller også er der nogen, der ikke kan få en vis legemsdel eller bagskærm med sig, mens der er grønt lys. Muligvis, og jeg understreger, muligvis kan der også være tale om, at frontkøreren er for trænet i at komme over lyskryds, ligesom de skiftede farve. Hvorom alting er, nåede vi målet uden at blive præsenteret for bødeforlæg eller andre ubehagelige ting og parkerede stolt vores maskiner foran kongens slot.

Her i Kongens Have ved soklen af kongestatuen og med udsigt til slottets facade mod haven, blev der berettet om slottets historie inddelt i de tre faser: kloster, fra kloster til slot og slottet i guvernørtiden. Slottet har rødder tilbage i 1200-tallet, og siden 1280 er det knyttet til Johannitterordenen, og den egentlige overgang til kloster mener man er sket omkring år 1400. I løbet af det århundrede er klosteret vokset voldsomt og bliver det største og mest betydningsfulde Johannitterkloster i DK efter  hovedklosteret i Antvorskov. Det er også i den periode, at bygningsanlægget får den udstrækning, det har i dag. Næste fase indtræffer ved reformationen. Her bliver Landstrygerne hørt i lektien om årstal. Svarene spænder over flere århundreder, og det selvom vi lige for en halv time siden fik at vide, hvornår det var, kan det konstateres, at Landstrygeres hukommelse er ret så upålidelig hvad angår årstal. Gad vide, om det samme gør sig gældende, når der spørges til årgangen på deres maskiner???? Det rigtige svar er naturligvis 1536. Ved reformationen bliver klostret kongens ejendom og bliver i de næste 300 år brugt som opholdssted og hvilested for skiftende konger på deres rejser gennem kongeriget. Det er i denne periode, mere præcist i 1570'erne, at Frederik 2. får bygget en ekstra etage på slottet, så det ser ud, som den dag i dag. Guvernørtiden indledes i 1814 efter tabet af Norge, hvor den lidt for populære kronprins skulle beskæftiges (den senere Christian 8.). Han blev udnævnt til guvernør over Fyn og Langeland og flyttede sammen med sin kone, Caroline Amalie, ind på slottet. Deres søn kronprins Frederik, den senere Frederik 7., var guvernør fra 1839-48, og han muntrede sig meget med sin elskerinde, Louise Rasmussen, på Odense Slot. Hun blev installeret i stueetagen, der var forsynet med en hemmelig trappe, der ledte direkte op til de kongelige gemakker på 1. sal. Louise Rasmussen blev senere kendt som Grevinde Danner, da kronprinsen endelig var blevet skilt fra sin daværende kone, Marianne af Mecklenburg. Da Frederik blev konge i 1848 flyttede han selvfølgelig til København, og dermed sluttede tiden som guvernørbolig. Herefter stod en stor del af slottet tomt, men i 1860 blev det foreslået, at indrette underetagen til museum, og der blev således fremvist udstillinger. Det fik dog hurtigt en ende, da stueetagen blev brugt som lazaret under den 2. Sleviske krig. Udstillingerne vendte dog tilbage til slottet i 1865 og blev i årene derefter udvidet betydeligt, indtil samlingen i 1885 blev flyttet til en ny bygning, nemlig det nuværende Fyns Kunstmuseum. I de følgende år rykkede forskellige forvaltninger ind på slottet, indtil staten i 1907 solgte slottet til Odense Kommune. Herved blev Kongens Have nu offentligt tilgængelig. Slottet blev nu anvendt til offentlige formål herunder hjemsted for Amtsrådet, brandstation og boliger for ledende embedsmænd. Med nedlæggelsen af amterne i 2007 flyttede næsten 500 års statslig administration fra Odense, og i dag anvendes Slottet af kommunens by- og kulturforvaltning.

Efter denne mundfuld skulle maskinerne luftes lidt efter traditionel Landstrygerstil. Imidlertid stillede deltagerne visse betingelser: næste stop skulle inkludere et toilet og indkøbsmuligheder, og det kunne kun gå for langsomt. Som en lydhør person fandt frontkøreren en tankstation på Rugårdsvej, der kunne opfylde begge betingelser, og som straks gav anledning til kødannelse til et vist privat rum. Således dehydrerede var der behov for væsketilførsel, hvilket skete ved gavlen af tankstationen i form af medbragt humle. Enkelte forsøgte sig med indkøbt vand tilsat smagsstoffer som hindbær og solbær. Udfra forskellige ansigtsudtryk var det vist ikke den store succes. Således tilfredsstillet - på næsten alle områder - blev kursen sat mod næste mål, som var:

HARRITSLEVGÅRD:

Efter en dejlig, snoet tur ad Rugårds Landevej nåede vi til udkanten af Bogense, hvor Harritslevgård er beliggende Vi parkerede lige uden for hovedbygningen, som er et gammelt krongods, der første gang nævnes i 1231. Gården er nu en avlsgård under Gyldensteen Gods, og hovedbygningen med tilhørende park på 3,3 ha benyttes nu som hotel og er ejet af Hermann og Ingelise Schimko. Bygningsværket, som oprindeligt var en middelalderborg, blev i 1589 overtaget af rigsråd Breide Rantzau. Han nedrev den gamle borg, og i 1606 stod den nuværende renæssancebygning færdig i 3 stokværk og med et stort ottekantet trappetårn ud til slotsgården. I en senere periode fremstod slottet med hvidkalkede mure, men er nu ført tilbage til de oprindelige røde munkesten.

Vi gik en tur på slotspladsen og lidt rundt i parken, kiggede på den gamle vandmølle og Carsten fik lejlighed til at tale lidt med de fritgående påfugle.

Tidligere havde vi lidt problemer med den ene mc. Den havde tabt strømmen og skulle have et skub for at komme i hopla igen. Denne gang var ingen undtagelse, og seancen gentog sig, da vi skulle videre mod Middelfart og et ventende tiltrængt måltid mad. Inden vi nåede så langt, var der et pitstop i Skåstrup, hvor formanden tømte den lokale købmand for øl (der var kun en enkelt sixpack) og annoncerede, at vi skulle til noget vand for- som traditionen byder - at drikke en enkelt øl. Efter en tårevædet afsked med den strømhungrende maskine med tilhørende rytter, som gerne ville hjem, mens maskinen var oppe i omdrejninger, lavede vi en elegant U-vending og kørte til Skåstrup strand og nød de gyldne dråber ved et fremsat bænksæt. Herefter var kursen mod Middelfart sat, og da vi nåede frem, blev sulten stillet ved Caroline. Således mætte og tilfredse kørte vi videre til næste destination, som lå inden for rimelig afstand, nemlig:

HINDSGAVL SLOT:

Slottet har som udgangspunkt ført en omtumlet tilværelse tilbage fra 1200-tallet, hvor der opførtes en borg "hegnets gavl" på en banke på halvøen. Under kampen mod de fredløse i 1287 blev Hindsgavl ødelagt, men må igen være opført, da der på et møde på stedet mellem Erik Menved og hertug Valdemar af Sønderjylland samt Erik Præstehader af Norge blev indgået våbenstilstand. Efter en ny krig i 1298 blev Hindsgavl i 1317 pantsat til de holstenske grever. Gennem de næste århundreder var der forskellige ejere af Hindsgavl, og ved svenskekrigens udbrud i 1657 blev den oprindeligt placerede borg så beskadiget, at en genopførelse blev opgivet. Selv Christian  5. opgav at istandsætte borgen efter en voldsom storm, og vandflod ødelagde de sidste rester på stedet. Herefter er der igen skiftende ejere, indtil kammerherre Adeler i midten af 1700-tallet opfører den nuværende hovedbygning. I dag ejes Hindsgavl af ejendomsselskabet Realdania Byg A/S og anvendes som kursus/mødested.

Vi gik tur i parken og var ude ved klinten for at kigge ud over vandet med udsigt til Kolding Fjord. Et rigtigt flot anlæg, som kan anbefales til yderligere udforskning.

Efterhånden havde mætheden og trætheden efter en lang dag meldt sig, men som tapre Landstrygere satte vi nu kursen mod dagens sidste mål, som var:

ERHOLM GODS:

Erholm er beliggende ved Aarup, og turen dertil gik ad snoede veje gennem smukke skovstrækninger. Det var så overvældende, at en enkelt bagsædepassager fik sig en lille lur undervejs. Det viste sig nu, at det var hoften, der havde fået nok for den dag, og Kim og Lene besluttede sig for at springe den sidste gåtur over og tog motorvejen direkte hjem. Vi andre gik ind i parken, og her mødtes vi af en flot herregård opført i nygotisk stil med blotlagt rødt murværk, der markerer bruddet med barokkens og klassicismens hvidpudsede facader. Bygningen er et flot renæssancehus, og sammen med parken danner det et fornemt eksempel på et dansk herregårdslandskab. Erholm er opført omkring 1850. Det er tegnet af arkitekten J. D. Herholdt. Bygherren var amtmand H. C. J. Cederfeldt de Simonsen. Få hundrede meter syd for hovedbygningen ligger den tidligere kornmølle for godset, Dorthebjerg Mølle. Møllen ligger på en bakketop med en glimrende udsigt, men efterhånden var der ikke mere energi tilbage i Landstrygerne, så turen op til møllen strøg vi. Det må vi gemme til en anden god gang.

Således mættet på både krop og sjæl af dagens strabadser og mange indtryk tog de resterende Landstrygere motorvejen hjemad med udsigt til at hvile bagdelen og få benene lidt opad.

Tak til alle deltagende Landstrygere for en dejlig dag og for udvist tålmodighed over for de kulturmæssige indtryk, I blev påduttet.

Skrevet af Bent Nedergaard.

Soon passing through a town near you

© 2009 Landstrygerne.dk