En aften ved Gabet, Bøgebjerg og Kerteminde, eller...... 

SÅ GIK STARTEN......  

E.T. har med Kawasaki ZZR straks lagt sig i front, men kun med en tændrørslængde ned til nr. 2: Banjo på Yamaha Drag Star, som dog har mange længder ned til nr. 3: Hen-riette på Kawasaki ER. Bagerst i feltet kæmper hele fire om pladserne: MøgØre på sin grå Honde CBR - Big Bent på sin efterhånden halvgamle Moto Guzzi Nevada (han burde nok have taget Suzuki SV ud af stalden denne dag) - MC-Brian maser sig frem på sin aldrende Kawasaki ZX, der i dagens anledning er iklædt sølvfarvede striber - men Wupti's nyeste fund til prisen overrasker og holder 4. pladsen på trods af, at den er halt og kun har en enkelt cylinder - fantastisk at se og resten af holdet er rystet.

Men se nu der! Allerede i Martofte går det galt, Kawasaki ZZR kører for langt og må vende om. Kawasaki ER bliver forvirret og falder over sine egne hjul. Dette øger kun forspringet for de to førende maskiner, som sætter dam-pen yderligere op. Resten af feltet får dog hurtigt mast sig frem igen, og så er alle muligheder atter åbne. Tilskuerne jubler ved vejkanten - magen til kamp har de ikke set læn-ge!

Der holdes en kort pause ved Gabet, hvor dagens fødselar tiljubles, og straks efter forsøger man at sætte løbet i gang igen, men atter engang er der vrøvl med Kawasaki ER, som har efterladt noget på bagsædet. Det næste stykke af banen stiller hårde krav til rytterne: den lave sol i side-spejlene og bøndernes gylle på markerne begynder at gøre sig gældende, og feltet virker lidt mere forårs-forsigtigt end vanligt - der holdes en hidtil uset afstand i det bølgende landskab, og pludseligt holder feltet helt uden for rails. Den friske havluft og lidt røg klarer hovederne igen og feltet sætter slutspurten ind mod Kerteminde. Det er Kawasaki ZZR, Yamaha Drag Star og Kawasaki ER, Wupti's Yama-ha Tenere kommer ind på en flot 4. plads, efterfulgt af Kawasaki ZX, og til sidst kommer Honda CBR og den aldrende Nevada, men rækkefølgen her må afgøres ved målfoto.

Præmien overrækkes af ejeren af Kerteminde minigolf: en friskbrygget kande kaffe, som er gratis (idet det er tirsdag aften) og to is til Yamaha Tenere's rytter: Wupti for den flotte 4. plads med kun 1 cylinder.

© 2009 Landstrygerne.dk