Nu har vi kørt et stykke tid i denne sæson, så Bent drev denne gang flokken til det yderste, nu hvor risikoen for ømme rygge og lange arme er for nedadgående og måske som opvarmning til, hvad der venter os om kun et par uger: vores tur til HARZEN.

Der var bemærkninger nok at tage af om det lange stræk uden hvil, da vi endelig holdt pause ved gadekæret, gu' ved hvor, men et dejligt sted. Her hyggede vi os et stykke tid, inden vi sadlede op igen, og Bent ledte os hen over de mange og sjove småbakker efter Nårup. Det er en rutsjebane at se på, når de forreste først stiger brat op for derefter at forsvinde om bag bakken. Der var nok af sving og bakker at tage af denne gang.

Næste holdt var Føns. Her kunne vi nyde, at den irriterende sol, som det meste af turen havde gjort os halvblinde, nu endelig var på vej ned. Nå, hva' pokker - det var værre, hvis det havde regnet. Vi elsker solen, bare ikke når den står horisontalt ind gennem visiret.

Op på hesten igen og til Skovgrillen i Middelfart, hvor det begyndte at blive koldere, og så var der alligevel nogle, der ikke kunne styre sig, men måtte have en is. Ja, så kan de lære det: DET FÅR MAN IKKE VARMEN AF. I sådan et tilfælde kan man lukke op for varmehåndtagene og lur mig, om ikke der blev lukket lidt op for et par stykker undervejs på vej hjem.

Det var en bemærkelsesværdig tur alene af den grund, at alle køretøjer var mødt frem denne dag, alle 10 incl. Torbens flotte nye Yamaha.