Af sted gik det og efter den første slingrende kørsel vænnede vi os til den ekstra bagage. Den første grænseoverskridende handling kom for nogen, da vi kørte over Storebælt, men altså helt inde midt på broen kan der da ikke ske noget?

Efter broen gjorde vi holdt og fik fyldt vand og sukker på de overlevende. Vi var ikke nået langt ind på Sjælland, før Jan's Honda kasserede de gamle tændrør og krævede nye, og så blev farten sat til ca. 100 - det kunne den lige klare. Det gav nogle ekstra stop, men det var også velkomment. Vi kørte alt, hvad Jan's Honda kunne trække hen over Sjælland, og vi dukkede os pænt ved Øresundstunnelen, ikke fordi der var lavt til loftet, men for at et British Airways fly med landingsstellet nede ikke ramte os. I Sverige blev vi modtaget af det helt store politiopbud, der dog slet ikke var interesseret i os. Det var så også det eneste spændende, der skete i Sverige - den kedeligste vej ever ligger mellem Malmö og Ystad.

Det var halvmørkt, da vi ramte Rønne. Vi blev hurtigt samlet sammen og kørte mod Allinge-Sandvig, hvor vi kl. 22.08 kørte ind på en Shell-tank for at tanke. Der holdt vi så 9 motorcykler og en bil - OG SÅ SLUKKEDE DE LYSET!! Her lukkede man kl. 22 var svaret. Jamen, så brugte vi da bare vores flere tusinde kr. på en anden tank.

Hytten havde det hele og efter at have drukket de få øl, der havde været plads til under overfarten, gik vi glade i seng. Men det blev en lang nat......Lene lå i fryseren, og Henriette var havnet på en trawler, hvor der blev hevet torsk ind, og Michael L. var stadig "træt" af den fisk, han fik på færgen.

Da alle var faldet i søvn, startede Kenn Kawa'en og kørte efter morgenbrød og herefter kunne den mandlige del af selskabet konstatere, at der var koldt vand hos dem og varmt hos pigerne - en ganske rimelig fordeling!

Efter at have købt lidt øl, kørte vi rundt i landskabet, og vi har dog aldrig taget skade af at være det samme sted flere gange og heldigvis for det. U-vendinger bliver vi heller aldrig trætte af. Vi fandt hurtigt Hammershus (en rigtig rockerborg). En enkelt begyndte at fortælle om Valdemar og Absalon - hold da kæft, hvor gad de andre ikke høre om det!!

Så kørte vi ned (14% hældning) til Helligpeder og derfra ad, hvad der kunne minde om Highway 1 i Californien, langs kysten sydpå. Vi endte i Åkirkeby, hvor vi spiste. Herfra var der kun een vej, nemlig vejen til.....Kællingeby! Vi fandt Kællingebyvej, men aldrig byen - og selvfølgelig findes der heller ikke sådan een. Så kørte vi til Nexø, hvor vi stødte på en rigtig gammel Ford, og det var også her, at vi fik en hårdt tiltrængt kop kaffe.

Dagen var slet ikke gået endnu, og vi kunne sagtens nå Helligdomsklipperne. Og her sad vi så og fik en enkelt øl, mens vi fladede ud på klipperne. Denne øl var nok også grunden til, at vi overhovedet kom op ad alle trapperne igen. Så troede vi, at vi kunne komme hjem og slappe af, men nej-nej! - Kenn kendte en fiskerestaurant, så der måtte vi hen. Den får de fineste anbefalinger med herfra.

En rigtig grænseoverskridende dag for folk med højdeskræk og dårlig mave.

Efter en varm dag og strabadserne ved Helligdomsklipperne var der ingen indvendinger mod, at alle mand fik lov til at bade hos pigerne denne ene gang.

Med på turen:

Ikke-medlemmer: Gitte, Jan S., Midhael C. og Arne.

Landstrygere: Kenn, Michael L., Bent, Leif, Henriette og Lene.

Lørdag morgen (efter flere torsk, og fryseren var byttet til en sauna) startede Leif Yamaha'en og kom tilbage med taskerne fyldt med brød. Der blev gjort op, hvad vi manglede at se - specielt havde vi længe ledt efter Opalsøen, og ved nærmere eftersyn var det faktisk et under, at vi ikke var faldet dirkete i den. Men vi fandt den, og vi fandt Hammersøen, som lå utroligt flot i det vindstille solskin. Modvilligt måtte vi løsrive os herfra for at få handlet lidt ind til aftenens grillmenu. Vi havde en halv aftale med een af øens mc-klubber, og mens vi ventede på torvet i Rønne, fik vi lidt mad, mens de sygeste blev sendt til lægevagten. Vi besluttede så alligevel at køre resten af dagen for os selv og se de ting, vi selv havde lyst til.

Først indledte vi jagten på "rockerstenen", hvilket gav nogle ret kraftige nedbremsninger. Den dukkede aldrig op, men til gengæld fandt vi både Rytterknægten og Ekkodalen. Ekkodalen ligger smukt ved nogle stejle klipper med køer foran på marken. Stakkels dyr! Hvor må de tit have fået at vide, hvor mange øller Møller drikker.

Samme sted ligger en gammel kilde (ungdommens?). Her havde en pensionisthøjskole gjort holdt, og Kenn yndede sig straks ind og bedyrede, at kilden da så ud til at have virket allerede - fedterøv! Bent var fræk med det samme, stillede sig ned mellem pensionisterne og proklamerede, at han følte sig yngre allerede (hvor ku' vi komme mange fine steder.....).

Herefter kom Michael i spidsen, da han havde en GPS, og "rockerstenen" skulle findes. Det lykkedes heller ikke denne gang, men det var en køn tur, der endte, hvor vi startede. Så blev Leif sat i spidsen igen, og så kunne vi krydse Østerlars Rundkirke af på listen. Al den søgen efter "rockerstenen" havde gjort os tørstige, så i Gudhjem fandt vi et listigt sted ved havnen, hvor vi fik en tiltrængt øl. Herefter var alle klar til 15% stigningen på vej ud af byen, og vi skyndte os hjem for at få gang i grillen.

Søndag morgen spiste vi det lunede brød, og vejrudsigten blev tjekket adskillige gange for at få det meldte massive regnvejr væk. Det lod sig ikke gøre, så vi måtte indstille os på regn fra Sjælland. En gammel, noget videre forsinket polsk færge samlede os op i Rønne og satte os af i Ystad. Samme trælse vej fra Ystad til Malmö, over broen, gennem tunnelen og ved København blev det så regn- og tordenvejr. Hurra! så var der mulighed for at prøve det nye regntøj! Alle kørte ind på tanken under halvtaget og skiftede. Sådan noget regntøj bør man nok prøvekøre før en længere tur. Noget af det kan være halvfarligt at køre med. Lad være med at blive hidsig og smide det i grøften. Tag det med hjem og brænd det af dér.