Middelfart.

Hele klubben var mødt + 2 i overskud (en stor hilsen til Børge og Eigil). Så er det da svært at få armene ned!!

Kawa-Kenn på Honda'en havde fået frynser på og røg ned helt bagerst i feltet. Nå - om ikke andet så for at samle op, hvad ikke kan blive hængende af skruer, nummerplader og medlemmer, som end ikke kan finde vej i kolonnen - det kunne jo være fristende at lave en lille U-vending for sig selv undervejs, hvis der skulle være længe imellem.

Allerede i Odense tabte Klatten sin trottle (hvilket må have undgået "Frynsens/fejebladets" opmærksomhed). På Rugårdsvej blev der tanket, og her byttede Klatten og Lene mc'er - det var der ingen, der opdagede. Først i Båring Vig, da Lene roste den tilfredsstillende kørsel selv uden skærm, og Klatten kvitterede med et par rosende ord om nogle ordentlige dæk, kunne de øvrige fornemme, at noget ikke var, som det plejede.

Efter at vi havde sikret os, at alle sad på sin, fortsatte vi på den af Big Bent planlagte tur, lavede den planlagte U-vending i Strib, og i Middelfart tømte vi Skovgrillens kaffekander endnu engang.

Her sad vi så og hyggede os, nogle snakkede bare, andre forsøgte at narre pommes fritter fra de små børn!

Og således endte atter engang en hyggelig tirsdagstur med Landstrygerne!

© 2009 Landstrygerne.dk

Tur til Båringvig, Strib og