FAABORG ARRESTHUS

     Velkommen til

        Landstrygernes

                  hjemmeside

Alene for afskrækkelsens skyld, så ingen kommer i uføre, var dagens tur bestemt til arresthuset i Faaborg - og missionen lykkedes - der var ingen af os, der havde lyst til at sidde dér!

Nej, vi sad ganske udmærket på vores mc'er med Carsten i spidsen og 5 forventningsfulde Landstrygere derefter - harerne bagerst og skildpadderne forrest (ja, ikke Carsten, selvfølgelig - det er en hare!).

Vi kørte en rigtig flot tur til Faaborg, satte mc'erne ved havnen og gik hele vejen rundt om arresten, før vi fandt indgangen - det var et held, at den var diskret markeret med projektørlys, blinkende lygter, hornmusik og flag så store som møllevinger - ellers havde vi ikke fundet den da.

Nu bliver man jo allerede ved indgangen udstyret med et spørgeskema og en kuglepen, før man har været rundt, så man kan svare, efter man har været rundt. Så skal man nok heller ikke forbavses over diverse graffitti rundt omkring - ja, altså ikke at Landstrygerne skriver på væggene, men der kunne jo komme andre...

Vi havde været tidligt oppe, og morgenmaden rakte ikke længere. Det fik pølsevognen ved siden af arresten så glæde af. Og ligesom man ikke skal handle, når man er sulten, er det også en god ide at være mæt, når man bagefter holder pause lige op ad Faldsled Kro.

Det var en lun, solrig efterårsdag, og efter den flotte tur fra Faaborg, Håstrup, Millinge og Faldsled kørte vi nordøst over og endte i Odense hos Carsten.

En rigtig, rigtig god tur, kun et enkelt lille men: HVOR FANDEN BLEV U-VENDINGEN AF?

Hjerteligt velkommen til vores to nye medlemmer: Børge og Carsten.

Soon passing through a town near you

© 2009 Landstrygerne.dk