Tur til Bogense.

 

Op med computeren, ind på DMI: ingen skyer over Fyn, ingen skyer over Danmark i øvrigt, ingen skyer i nærheden af Norge, Sverige eller Balticum.

Tøj på, nøgler og solbriller på plads og så lige et sidste kig: "nej, der er heller ingen skyer i nærheden af hverken Island eller Sydafrika - vi kører sku"! - med sidste uges vandgang i lys erindring.

 

10 mc'er var vi, der satte kursen mod Bogense. Turen denne tirsdag gav indtryk af, at Big Bent, som kører forrest, er begyndt at kigge i sidespejlet efter evt. afhoppere. (Her henvises til weekendens tur, hvor han nåede næsten til Nyborg uden at opdage, at resten af klubben var sat af i Ryslinge).

 

Første stop i Otterup hvor Klatten skiftede mc - det er ikke første gang, han har gjort det undervejs på en tur. Men det er første gang, at Big Bent har haft to af sine motorcykler ude at køre på samme tur. Mens de to samlede motorcykler ind, forsøgte vi andre at få fat i Fip, som var på arbejde, men han må have opdaget os og lagt telefonen væk.

 

Herefter en flot tur til Bogense, hvor vi for en gangs skyld ikke frøs på fingrene (de af os, der ikke har varme i håndtagende). I Bogense sad Fip og ventede på os ved grillen - helt uventet er Harley'en nu startet to ture i træk. Det kan ikke være batteriet, der generer - den har ingen blinklys og baglygten er på vågeblus.

 

Tilbage i Odense stoppede vi ved en tank på Rugårdsvej, snakkede lidt med folk rundt omkring og med hinanden og efter nogle timer sammen og dejligt vejr skiltes vi lige så hurtigt, som vi var samlet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Soon passing through a town near you

 

 

 

 

 

landstrygerne, mc klubber, fyn, motorcykler, touring, motorcykelgalleri, kerteminde, munkebo, odense, otterup, skovsøen, mc festival, 1000 års skoven

© 2009 Landstrygerne.dk